Januar 2026

Sagen er den: mine døtre er samlere.

Hver eneste gåtur i nabolaget kræver en pose til skatte – blade, sten, frøkapsler. Mine forsøg på at rydde op i huset går regelmæssigt galt, når en pung eller pose afslører endnu et "meget vigtigt" udvalg af små ting.

Men da jeg for nylig lærte om at tælle samlinger – en matematikrutine i klasseværelset, jeg aldrig havde hørt om som lærer i mellemskolen – fandt jeg en lyspunkt i deres samlevane.

Her er kernen i det:

1. Et barn vælger en samling.

2. De bestemmer, hvordan de skal tælle det.

3. De arbejder hen imod at svare: " Hvor mange er der?"

Det kan betyde at sortere først.

Det kan betyde at tælle én efter én.

Det kan betyde at gruppere elementer i sæt på 2, 5 eller 10.

Aha! Vi kan bruge de samlinger til at forbedre tidlige matematikfærdigheder! Du behøver kun tid og alt det der, og vi har samlinger af ting i overflod!

Tænke:

• Rocks

• Mønter

• Beads

• Blocks

• Guldfiskekiks

Her er et par nylige eksempler fra vores liv:

Næste gang dit barn begynder at samle noget (og du ved, at de vil ), så hold en pause og spørg:

• "Hvor mange tror du, du har?"

• "Hvordan vil du tælle dem?"

• "Hvad er en god måde at holde styr på det på?"

Alt dette ville have været gode spørgsmål, da min datter Janelle prøvede at tælle disse kogler! Hvis hun mistede overblikket ved hjælp af denne metode, ville hun være nødt til at starte forfra.